Sådan arbejder jeg
Jeg er uddannet inden for og inspireret af flere terapeutiske retninger og teorier, herunder bl.a. kognitiv adfærdsterapi, tilknytningsteori, mindfulness og eksistentiel terapi.
Dette giver mig mulighed for at tilpasse terapien til dine specifikke behov, frem for at anvende en standardiseret tilgang. Jeg arbejder bredt med mange former for psykiske udfordringer. Det kan jeg fordi min tilgang er dybdegående, og mange af de underliggende årsager til smerte ofte har fælles rødder.
En afgørende forudsætning for terapi er, at du føler tillid og tryghed i vores relation. Det er gennem nærvær og spejling, at vi kan åbne op for de mere sårbare sider, som ofte er nøglen til bedring. Det vil derfor være et hovedfokus især i de første sessioner.
Terapeutiske retninger
Nedenfor finder du korte opsummeringer af hvordan jeg primært arbejder med de terapeutiske retninger. Beskrivelserne er tænkt som et hurtigt overblik og udelader derfor mange nuancer og detaljer – der er trods alt skrevet mange bøger om hver enkelt retning. Terapien tilpasses altid dine behov, og de terapeutiske retningerne fungerer som rammer til at støtte dig bedst muligt i dit forløb.
Kognitiv adfærdsterapi
Overbevisninger og negative handle- og tankemønstre
I kognitiv adfærdsterapi arbejder vi med at forstå og ændre de tanker, overbevisninger og handlinger, der påvirker, hvordan du har det. Vi kigger på, hvordan negative tankemønstre eller overbevisninger – som fx “jeg er ikke god nok” – kan fastholde dig i svære følelser eller uhensigtsmæssige handlinger.
Det handler om at blive bevidst om, at du ikke er dine tanker, men at du har tanker – og de behøver ikke nødvendigvis være sande. Ved at vælge, hvilke tanker du vil tro på, kan du begynde at skabe en mere balanceret og hensigtsmæssig måde at se verden på, selvom det kræver øvelse og opmærksomhed. Den opmærksomhed er afgørende og kan fx opøves gennem mindfulness (se længere nede).
Ved at udforske sammenhængen mellem dine tanker, følelser og handlinger kan vi skabe en større forståelse for, hvad der ligger bag de udfordringer, du oplever. En del af processen kan også indebære, at du gradvist konfronterer situationer, du undgår, så du kan bryde angsten eller ubehaget, der styrer dig.
Tilknytningsteori og psykodynamisk terapi
Erfaringer med relationer og tidligere oplevelser
Tilknytningsteori handler om de nære relationer, vi skaber gennem livet, og hvordan vores tidlige erfaringer med omsorgspersoner påvirker vores evne til at knytte os til andre. Grundlæggende fokuserer teorien på, hvordan mønstre af tryg eller utryg tilknytning udvikles, og hvordan de kan påvirke vores følelsesmæssige trivsel, relationer og håndtering af udfordringer.
I terapi kan arbejdet med tilknytningsteori og psykodynamisk terapi hjælpe dig med at forstå dine relationelle mønstre, fx hvorfor det kan være svært at stole på andre, sætte grænser eller håndtere konflikter. Sammen udforsker vi, hvordan dine tidlige oplevelser kan have formet dine forventninger til dig selv og andre – og hvordan disse mønstre stadig påvirker dig i dag.
Ved at bringe opmærksomhed på dine tilknytningsmønstre kan vi arbejde med at styrke din evne til at skabe trygge relationer, både til andre og til dig selv. Terapien kan hjælpe dig med at bryde uhensigtsmæssige mønstre, opbygge tillid og finde nye måder at navigere i relationer, der fremmer følelsesmæssig balance og tryghed.
Humanistisk terapi
Styrker, ressourcer og potentiale
Humanistisk terapi fokuserer på dig og dine styrker. Vi taler om, hvad der fungerer i dit liv, og hvordan vi kan skabe mere af det, der giver dig glæde og mening. Vi kigger også på hvad du har af ressourcer og potentialer, som du måske har overset eller glemt.
En vigtig del af humanistisk terapi er selvaccept, som handler om at være mere omsorgsfuld over for dig selv og acceptere hele dig – både styrker og udfordringer. Terapien giver plads til, at du kan udfolde dig og finde frem til, hvem du er, og hvad du har brug for, for at trives og føle dig mere som dig selv.
Eksistentiel terapi
Eksistentiel terapi handler om livets store spørgsmål – hvem er du, hvad giver dit liv mening, og hvordan håndterer du de valg og udfordringer, der følger med det at være menneske? Sammen udforsker vi, hvad der virkelig er vigtigt for dig, når livet føles tomt, ensomt eller meningsløst. Terapien kan hjælpe dig med at reflektere over emner som angst, frihed eller ansvar. Fokus er på at finde retning og skabe et liv, der føles meningsfuldt og autentisk, selv når livet er svært.
Kropsbevidsthed og balance i nervesystemet
Sansning, regulering og heling
Kropsbevidsthed indgår ofte som en del af den terapeutiske proces hos mig og understøtter udviklingen i tæt samspil med andre metoder.
Kropsbevidsthed handler om at rette opmærksomheden mod kroppen og blive bevidst om dens fornemmelser, spændinger og signaler. Ved at lære at mærke din krop bedre kan du få en dybere forståelse af, hvordan følelser og oplevelser manifesterer sig fysisk.
Det er en praktisk og kropsligt forankret tilgang, der hjælper med at regulere nervesystemet og fremme en følelse af ro og stabilitet. Kropsbevidsthed spiller også en vigtig rolle i arbejdet med grænsesætning, som er en central del af at opbygge et stærkere selvværd.
Kroppen er desuden afgørende i helingen af relationelle traumer. Traumer sætter sig ikke kun som minder i sindet, men også som spændinger og uro i kroppen. Gennem kropsscanninger, bevidst vejrtrækning og nænsom opmærksomhed på disse områder kan vi gradvist løsne gamle spændinger, integrere svære oplevelser og fremme en følelse af ro og tryghed.
Ved at arbejde med kroppen i kombination med andre metoder kan vi styrke evnen til selvregulering, skabe mere indre ro og håndtere følelser som angst og vrede på en mere balanceret måde.
Mindfulness og meditation
Selvbevidsthed, accept og indre ro
Mindfulness handler om at styrke opmærksomheden på nuet ved at observere tanker, følelser, kropslige fornemmelser og omgivelser uden at dømme eller forsøge at ændre dem. Denne opmærksomhed giver dig mulighed for at skabe en pause i automatiske reaktioner, så du kan observere dine tanker og følelser uden straks at handle på dem. På den måde kan du vælge en mere hensigtsmæssig reaktion – for eksempel i forbindelse med relationelle konflikter, stress eller angst.
Relationelle konflikter kan for eksempel ofte udløse stærke følelser som frustration, skuffelse eller vrede, hvilket kan føre til reaktioner som at hæve stemmen, trække sig væk eller sige ting, man senere fortryder. Med mindfulness lærer du at registrere disse følelser, inden de tager over, og skabe plads til at reflektere over, hvordan du vil reagere.
I stedet for at eskalere konflikten kan du vælge at udtrykke dig roligt og med empati. Denne tilgang hjælper med at bryde negative mønstre i relationer og styrker evnen til at kommunikere klart og respektfuldt, selv i svære situationer.